Financial Times havde i sidste uge en interessant artikel om fodboldklubbers (både amerikansk og rigtig fodbold) manglende brug af Web 2.0 indhold på deres websites som f.eks. blogs eller brugergenereret indhold. Skribenten har besøgt flere topklubbers websites f.eks. Arsenal, Real Madrid, Juventus og The New England Patriots. Generelt bød klubberne på to slags indhold. 1) Kommercielt i form af bannerreklamer, mulighed for at købe ringetoner osv. 2) Ikke-kommercielt i form af nyheder, statistik, profiler mv. Den eneste form for bruger genereret indhold var for alle klubbernes vedkommende debatfora
En hurtig rundtur på de danske superligaklubbers hjemmesider gav nogenlunde samme resultat som ovennævnte undersøgelse - Web 2.0 indhold er ikke noget man gør det så meget i. Klubberne har masser af nyheder, statistik osv, flere har også debatfora - OB eksempelvis og FCK har netradio. De fleste af klubberne har også i mere eller mindre grad kommercielt indhold som ringetoner, bannerreklamer mv. Ingen af klubberne gør dog for alvor brug af nogle af de mange nye internet muligheder som f.eks. blogs
Financial Times skribenten mener Web 2.0 mulighederne er noget fodboldklubberne bør blive bedre til at udnytte. I forvejen er klubberne omdrejningspunkt for store og loyale communities, hvorfor mange af nettets muligheder vil være naturligt at integrere på klubbernes websites. Og Web 2.0 mulighederne er ikke fremmed for de mange fodboldfans. Et eksempel er Brøndby fraktionen Blok4, der på deres website både har en blog og en wiki.