Archive for the ‘Website’ Category

Zecco: Aktiehandel uden kurtage

oktober 9, 2006

Amerikanske Zecco tilbyder fra i dag aktiehandel uden kurtage.

Internet børsmæglere som f.eks. E*Trade har allerede medført væsentlige reduktioner i den kurtage der betales i forbindelse med aktiehandel. Senest så vi i sidste uge her i landet, at Danske Bank sænkede deres minimums kurtage til 29 kr. Nu tager Zecco det næste skridt og tilbyder fra i dag gratis aktiehandel. Den danske investor Morten Lund, der bl.a. var med i Skype eventyret er en af investorerne bag Zecco, der bliver ledet af tidligere videdirektør i Merrill Lynch , Jeroen Vlet. I første omgang opererer Zecco kun i USA, men det er planen at lancere Zecco konceptet globalt på et senere tidspunkt.

Det er dog ikke 100% gratis det hele. Man har 40 gratis aktiehandler hver måned, hvorefter der skal betales $3.50 per handel. Samtidig skal man også betale et mindre gebyr ved handel med optioner. Udover at tilbyde aktiehandel fungerer Zecco også som en slags investeringsportal med nyheder, blogs og debatforum. Pengene skal bl.a. komme fra de renter kundernes konti genererer (min. indskud er $2500) og samtidig vil man benytte sig af viral markedsføring til at skaffe kunder og på den måde spare penge på markedsføringsbudgettet i forhold til f.eks. E*Trade.

24/7 Wall St. har en længere analyse af Zecco og hvilken betydning konceptet kan få for børsmægler industrien.

SimpleSeating: Bordplan 2.0

oktober 5, 2006

SimpleSeating tilbyder en simpel og brugervenlig løsning rettet mod en meget specifik opgave - bordplanlægning.

Nye web applikationer ser dagens lys hver dag, men hvor langt de fleste efterhånden bare er kloner eller variationer af allerede eksisterende sites, bygger SimpleSeating på en original og simpel idé. Med SimpleSeating kan du via et webbaseret drag-and-drop interface hurtigt og nemt administrere bordplanlægning i forbindelse med fester, møder, konferencer mv. Siden har netop åbnet op for beta testning, men pga. stor interesse er der allerede lukket for flere tilmeldinger på nuværende tidspunkt. Jeg har dog fået fat i en beta konto og satte mig for at arrangere en fiktiv fødselsdagsfest.

Når man er logget ind åbnes et nyt vindue og så kan man ellers gå igang. Først oprettes et event med titel, beskrivelse og antal gæster. Derefter kan man begynde at tilføje gæster. Udover navnet på gæsten kan man angive:

  1. hvorvidt der er svaret på invitationen - ja, nej, ikke endnu
  2. om gæsten er mere end 1 - forstået på den måde at der f.eks. er tale om et par kan man vælge 2, og de vil så optræde som én enhed
  3. valg af menú - den mulighed har jeg ikke helt fundet ud af, hvordan man justerer/bruger fornuftigt endnu

Der er også mulighed for at oprette forskellige grupper, hvor man så kan knytte de forskellige gæster til - venner, familie, børn osv.

Når man har fået styr på sine gæster er det videre til selve bordplanlægningen. Det fungerer ganske enkelt ved at der i toppen af siden er et udvalg af forskellige borde af forskellig form og størrelse, mens man i venstre side har en liste over gæsterne. Så er det ellers bare at trække de ønskede borde ind i arbejdsområdet og derefter trække gæsterne ind og placere dem på de ønskede sæder. Har man angivet en gæst som flere personer (et par f.eks.) vil de automatisk optage det nødvendige antal sæder ved siden af hinanden.

SimpleSeating er en såre simpel web applikation. Det er som nævnt kun i beta stadiet, hvorfor der selvfølgelig stadig er plads til forbedringer. Menú valget er som nævnt lidt svært at gennemskue og lige pt. er brugen af danske bogstaver som æ, ø og å heller ikke den store succes. Samtidig ville en funktion der automatisk placerer gæsterne også synes som en god idé. Alt i alt er der dog, på trods af småfejlene, tale om en side der er utrolig nem at gå til og som med et meget brugervenligt interface tilbyder en særdeles brugbar løsning i forbindelse med bordplanlægning.

Står man foran at skulle arrangere et bryllup eller en rund fødseldag, er det bestemt værd at tage et smut forbi for at se hvad SimpleSeating har at byde på. Foolish Software der står bag SimpleSeating, har også barslet med at der på et senere tidspunkt vil blive udvidet med en klasseværelse version.

Smiley-udgaven af Findvej.dk

september 10, 2006

Smiley-udgaven af Findvej.dk

Smiley-udgaven af Findvej.dk visualiserer resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolrapporter og giver overblik over “glade” og “sure” virksomheder.

CivicEvolution

september 9, 2006

CivicEvolution

CivicEvolution provides online tools and resources to help groups achieve their goals through deliberation and collaboration

Et hav af Widgets

september 4, 2006

På Widgetbox har du adgang til at tilføje en lang række widgets til din blog eller website. Fra Wikipedia:

A Web Widget is a portable software application, or module, that can be installed and executed within one or more separate browser-based (ex: Internet Explorer, Firefox) content aggregation platforms (ex: MySpace, Blogger (service), Netvibes) by an end user (computer science) without requiring additional compilation. Other terms used to describe a Web Widget include Gadget, Badge, Module, Capsule, Snippet and Flake. Web Widget applications are usually created by software developers using the Adobe Flash or JavaScript programming languages.

Et eksempel på en Widget er de del.icio.us links der vises i højre side her på bloggen. På Widgetbox kan du bl.a. finde Yahoo Finance Badge, der giver mulighed for at vise finansnyheder mv. Flickr Flash Badge, hvor du kan vise fotos fra Flickr, Gaping Void med de populære tegneserier og mange mange flere.

WikiWalki

august 29, 2006

WikiWalki

First there was a Wiki of words, now there’s a Wiki of walks … our members are blazing trails around the world, building a library of walks, bikes, hikes, and more. Search our database, or have fun interactively drawing out trails on a map with just your web browser. Print and go, or even download it to your GPS watch to navigate or pace yourself. It’s fun, it’s easy, it’s WikiWalki!

My Dream App

august 25, 2006

Har du den perfekte idé til et software program, men ikke haft muligheden for at føre den ud i livet? Så har du nu chancen for at få eksperter til at gøre arbejdet for dig. I mandags gik My Dream App i luften - et website hvor du kan indsende dine idéer til et software program og hvis idéen er god nok vil holdet bag My Dream App udvikle programmet (til Macintosh).

My Dream App is a grand experiment to see what happens when you combine the expertise of some of the best talents in the software and tech world with great ideas and feedback from everyone else.

Der er åbent for idéer i 2 uger, hvorefter 24 potentielle killer application kandidater udvælges. De udvalge vil blive vurderet af en lang række eksperter bl.a. medstifter af Apple Steve Wozniak. I sidste ende vil brugerne være med til at afgøre, hvilken idé der skal vinde og dermed blive ført ud i livet.

My Dream App har allerede fået en flyvende start. I løbet af de første 24 timers levetid fik man over 2000 medlemmer og mere end 1000 idéer. Flere af idéerne bliver diskuteret livligt på My Dream App’s forum.

Stem på alverdens reklamer

august 23, 2006

The Ad Review er en slags reklamernes svar på digg.com. Siden giver brugere mulighed for at tilføje alverdens reklamer fundet rundt omkring på internettet. Man kan så afgive sine mening om de tilføjede reklamer ved at stemme på dem og de mest populære ender op på forsiden. Det er ikke just et revolutionerende koncept, men et udmærket bud på en niche klon af digg.com. Designet kunne dog godt peppes lidt op og at dømme ud fra antal stemmer på reklamerne er siden dog heller ikke blevet bestormet af nye brugere.